Print side | Luk vindue

begrænse redigering til bruger 1

Udskrevet fra: Dansk Regneark Forum
Kategori: Hjælp til regneark.
Forum navn: Makro og VBA
Forum beskrivelse: Hjælp til Makroer og VBA-programmering
Web-adresse: https://forum.excel-regneark.dk/forum_posts.asp?TID=2899
Udskrevet den: 28.Apr.2024 kl. 23:58


Emne: begrænse redigering til bruger 1
Besked fra: Mohansen
Emne: begrænse redigering til bruger 1
Posteringsdato: 13.Jan.2017 kl. 15:58
Hej alle

Jeg har excel 2016.

Jeg har lavet et regneark som ligger på et fælles drev hvor flere brugere har adgang til dette regneark. (dropbox!)

Hvorledes kan man begrænse redigering af et regneark til at bruger 1(den bruger der åbner regnearket først) er den eneste der kan ændre eller tilføje noget så længe bruger 1 har åbnet dette regneark. Uden at regnearket er låst med kode.

F.eks. åbner jeg (bruger 1) dette regneark fordi jeg vil ændre noget i dette. Imens jeg arbejder på dette regneark så åbner bruger 2 dette regneark. Bruger 2 skal ikke kunne tilføje eller ændre noget i dette regneark så længe bruger 1 har regnearket åbent.

Jeg har tidligere spurgt om hjælp til dette og fik at vide fra Excelgaard, der har excel version 2013 at excel automatisk er sat op til dette. Men jeg kan ikke få det til at fungere i min version excel 2016.

Håber meget I kan hjælpe -

vh

mohansen








Svar:
Besked fra: Mohansen
Posteringsdato: 14.Jan.2017 kl. 16:57
Hej igen

I min higen efter at løse problematikken med at have et regneark som flere brugere har adgang til og som jeg ønsker at kun bruger 1 (den første bruger der åbner dette regneark) kan redigere og slette i såfremt at bruger 2 eller flere prøver at åbne efterfølgende.

Jeg bruger excel 2016 og kan forstå at i version 2013 er der automatisk en funktion der sørger for dette.

Jeg har tidligere spurgt efter hjælp herinde i dette forum men har endnu ikke fundet en løsning.

Jeg har søgt via google og fundet noget VBA kode der måske kan være løsningen - dog kan jeg ikke få koden til at fungere - Måske I kan hjælpe mig hermed?

Her kommer koden:

Private Sub Workbook_Open()
'Stop
Rem Er filen i brug (Egenskaben Status udfyldt med evt. aktuelle bruger)
    If ActiveWorkbook.CustomDocumentProperties("Status") <> "" Then
        MsgBox "Filen opdateres - prøv senere"
        ActiveWorkbook.Close False
    Else
Rem Filen markeres som værende i anvendelse - egenskaben Status => brugernavn
        ActiveWorkbook.CustomDocumentProperties("Status") = "Anvendes af " & Environ("UserName")
        Application.DisplayAlerts = False
        ActiveWorkbook.Save
    End If
End Sub
Private Sub Workbook_BeforeClose(Cancel As Boolean)
'Stop
    With ActiveWorkbook
        If InStr(ActiveWorkbook.CustomDocumentProperties("Status"), Environ("Username")) = 13 Then
Rem        If Cancel = True Then
            .CustomDocumentProperties("Status") = ""
            .Save
        End If
    End With
End Sub


Besked fra: EXCELGAARD
Posteringsdato: 15.Jan.2017 kl. 10:27
Det der er en UALMINELIG usikker måde, at styre det på !!!

For det første, så forudsætter det, at brugeren har makroer slået til.
For det andet forudsætter det, at brugeren ikke "piller".

Men, det værste er nok, hvis der går noget galt, rent fysisk.
Hvis Excel cracher eller der kommer et strømsvigt, eller regnearket på anden måde ikke bliver lukket korrekt ned - så bli'r '"Status" ikke ændret, og regnearket vil i princippet være markeret som værende i brug for evigt.
Ja, man kan så manuelt rette regnearket til igen, herunder sætte "Status" flaget, men det er grundprincippet, der er noget galt med!

Jeg har i mellemtiden fået bekræftet, at XL2016 også kommer med en advarsel, hvis man forsøger, at åbne et regneark, der allerede er i brug.


Så, enten, misforstår vi hinanden, eller osse er der noget galt med din Excel installation.

Hvis du absolut vil benytte dig af den kode der, så /topic662.html - upload dit regneark, og jeg skal gerne ligge det ind for dig, så det virker, men jeg vil ikke ligge navn til det - dertil er løsningen for 'Storm P' agtigt  Tongue


-------------
Husk, at trykke på [Tak], hvis du kan lide et indlæg.
Husk, at trykke på [Accepteret Svar], hvis du kan bruge et løsningsforslag.


Besked fra: Mohansen
Posteringsdato: 15.Jan.2017 kl. 11:38
Hej Excelgaard

Tak for dit svar!

Jeg arbejder ikke videre med en VBA løsning da jeg lytter til din erfaring og ekspertise. 

I morgen på mit arbejde vil jeg samarbejde med en kollega for at teste hvad der sker når jeg har regnearket åbent og min kollega samtidigt prøver at åbne selv samme regneark.

Måske det er nogle indstillinger i Excel som skal aktiveres men hvilke ved jeg ikke endnu. Hvis du allerede ved hvordan man kan aktivere disse indstillinger i Excel 2016 så hører jeg gerne fra dig / jer.

Jeg vender tilbage efter i morgen om jeg har fået løst min problematik eller ej.

vh Wink

Mohansen 


Besked fra: EXCELGAARD
Posteringsdato: 15.Jan.2017 kl. 11:45
Ekspertise og ekspertise . som nævnt, så anede jeg ikke, at dette var noget man skulle indstille i XL2016, men troede, at dette var noget, som Excel blot gjorde som standard - så "ekspertisen" er vist til at få øje på  Embarrassed

Men, go' ide, lige at teste det med en kollega...

...der er i hvert fald altid kommet et lille vindue op, som det, jeg viste, i alle de Excel udgaver, jeg har arbejdet med - det skulle undre mig, hvis det er forsvundet i XL2016, da det netop giver mening, at advare om, at andre også arbejder i samme regneark.

Men, igen: Et helt klart svar skal du have fra en af dem, der arbejder med XL2016 til dagligt.

Jeg fik det dog testet på en XL2016, og der kom vinduet altså også op, såååå...???


-------------
Husk, at trykke på [Tak], hvis du kan lide et indlæg.
Husk, at trykke på [Accepteret Svar], hvis du kan bruge et løsningsforslag.


Besked fra: Allan
Posteringsdato: 15.Jan.2017 kl. 16:43
Med risiko for at blive til grin, løber jeg nu alligevel chancen for at udstille min uvidenhed. Tongue
Arbejder Dropbox ikke på samme måde som fx Google Drev - altså med synkronisering op imod en server, så man altid arbejder i en lokal kopi?
Hvis det er tilfældet - og det er her jeg måske bliver genstand for en masse fnisen - kan Excel jo ikke vide at filen er åben af en anden bruger.
 
Jeg arbejder i Excel 2016 hver dag og ser relativt ofte 'Filen er i brug' beskeden og jeg har ikke pillet ved den indstilling overhovedet.
 
Jeg har før brugt et lille script som ved åbning af en 'ikke skrivebeskyttet fil', gemmer en temporær fil som over for andre brugere indikerer at filen ikke er tilgængelig.
Ved åbning af ovenstående fil, checkede scriptet nemlig om der i forvejen lå en temporær fil, som indikerede at filen var optaget af en anden bruger.
Mit script ville dog aldrig virke hvis man var afhængig af synkronisering, for så bliver den temporære fil jo kun gemt lokalt og synkroniseret op til Dropbox efter et par minutter.
 
Taler jeg sort? Shocked
 
//Allan
 
 


Besked fra: EXCELGAARD
Posteringsdato: 16.Jan.2017 kl. 08:17
Hold da kææææft....
Ja, selvfølgelig - jeg havde helt overset, at det var via Dropbox, at delingen skete (og, helt min fejl, da spørgeren rent faktisk skriver dette).

Godt set, Allan - det hjælper selvfølgelig osse, at du selv har prøvet, at dele regneark via Dropbox Thumbs Up
Noget jeg aldrig gør Geek

Men dette SKAL kunne lade sig gøre- NU skal vi i tænkeboks Wacko

KUDOS til Allan Thumbs Up



-------------
Husk, at trykke på [Tak], hvis du kan lide et indlæg.
Husk, at trykke på [Accepteret Svar], hvis du kan bruge et løsningsforslag.


Besked fra: Mohansen
Posteringsdato: 16.Jan.2017 kl. 20:48
Hej

Jeg prøver at arbejde videre med dropbox og hvorledes jeg her kan begrænse redigering til en person ad gangen i excel filen.

Så udfordringen er ikke Excel men dropbox....



Besked fra: EXCELGAARD
Posteringsdato: 17.Jan.2017 kl. 08:52
Det bli'r altså svært!

Hvad nu, hvis en bruger er off-line, og nu åbner Excel filen i sin Dropbox, hvad man jo netop kan i Dropbox, selvom man er offline, da Excel filen, jo, som Allan nævner, ligger lokalt?

Hvad nu, hvis der er mere end en bruger, der gør det, mens de er off-line?

Jeg tror simpelthen, at der skal en helt anden form for deling til - Dropbox er ganske enkelt FOR GODT og velgennemtænkt til at kunne bruges på den måde  Geek



-------------
Husk, at trykke på [Tak], hvis du kan lide et indlæg.
Husk, at trykke på [Accepteret Svar], hvis du kan bruge et løsningsforslag.


Besked fra: Allan
Posteringsdato: 23.Jan.2017 kl. 09:43
Citat: EXCELGAARD EXCELGAARD skrev:

Det bli'r altså svært!
Jeg tror simpelthen, at der skal en helt anden form for deling til - Dropbox er ganske enkelt FOR GODT og velgennemtænkt til at kunne bruges på den måde  Geek
 
LOLLOLLOL, virkelig god humor LOLLOL



Print side | Luk vindue