Print side | Luk vindue

Formatering af baggrund ved ændring af indhold

Udskrevet fra: Dansk Regneark Forum
Kategori: Hjælp til regneark.
Forum navn: Generelt
Forum beskrivelse: Hjælp til generel daglig brug af programmet Excel
Web-adresse: https://forum.excel-regneark.dk/forum_posts.asp?TID=2985
Udskrevet den: 07.Maj.2024 kl. 23:00


Emne: Formatering af baggrund ved ændring af indhold
Besked fra: Husmusen
Emne: Formatering af baggrund ved ændring af indhold
Posteringsdato: 20.Mar.2017 kl. 14:00
Hej

Jeg ved ikke om dette er det rigtige sted at spørge om dette, men jeg laver nogle excel ark, som bliver sendt til andre, som så kan lave ændringer i dem og returnere dem til mig. Men for ikke at skulle lede efter ændringerne, kunne jeg godt tænke mig, at ændre baggrundens farven, hvis der bliver lavet en ændring i cellen.

På forhånd tak for jeres hjælpe

Hilsen en nybegynder herinde, men ikke med Excel



Svar:
Besked fra: LarsHR
Posteringsdato: 22.Mar.2017 kl. 22:31
Du kan benytte, at ændringer bliver registreret:

Fanen Gennemse, området Ændringer: Slå registrering af ændringer til for en projektmappe

1. Klik på Del projektmappe i gruppen Ændringer under fanen Gennemse.

2. Marker afkrydsningsfeltet
- Tillad, at flere brugere kan foretage ændringer samtidig under fanen Redigering.
Tip: Det gør det også muligt at foretage fletning af projektmappen.

3. Klik på fanen Avanceret.
- Klik under Registrer ændringer på Ændringsoversigt for, og skriv i boksen dage, hvor mange dage du vil gemme din ændringsoversigt i.
Bemærk: Som standard gemmes ændringsoversigten i 30 dage i Excel, og den del af ændringsoversigten, der er ældre end dette antal dage, slettes.
4. Klik på OK, og klik på OK, hvis du bliver bedt om at gemme projektmappen.

Ændring i en celle bliver nu vist med en lille trekantet markør i øverste venstre hjørne. Du kan gennemgå alle ændringer ved at vælge funktionen 'Accepter/afvis ændringer' under knappen 'Registrer ændringer'.

Se denne vejledning https://sup.office.com/da-dk/article/Registrere-%C3%A6ndringer-i-en-delt-projektpe-951bdf89-9ee6-4777-b31e-33ad0f594d18#bm2 - https://support.office.com/da-dk/article/Registrere-%C3%A6ndringer-i-en-delt-projektmappe-951bdf89-9ee6-4777-b31e-33ad0f594d18#bm2


Besked fra: Husmusen
Posteringsdato: 23.Mar.2017 kl. 09:06
Hej Lars
Tak for din hjælp, det er dog også den jeg selv havde fundet frem til, men jeg vil gerne ændre baggrundsfarven, da det ofte er lidt større regneark der skal ses igennem :o)
Hilsen
Karin


Besked fra: LarsHR
Posteringsdato: 03.Apr.2017 kl. 19:48
Hej Karin
Så prøv evt. denne mulighed:



Hvis du har dine egne tal på Ark1 og en kopi af samme på Ark2 - indsat som værdier.
På Ark2 kan du anvende betinget formatering til hver celle:
1.     Marker alle celler på Ark2 – med markøren i celle A1.
2.     Vælg derefter Ny regel under Betinget formatering (gruppen Typografier)
3.     Vælg nederste punkt: ”Brug en formel til at bestemme, hvilke celler der skal formateres”
4.     Regelbeskrivelsen skal være: ='Ark2'!A1<>'Ark1'!A1
5.     Via knappen ”Formater …” vælges den ønskede baggrund.
6.     Klik på OK
7.     Beskyt Ark1 ved at højreklikke på arkets fane; vælg evt. et kodeord.
8.     Skjul Ark1, så det ikke irriterer/frister modtagerne til uautoriseret ”pilleri”.

Den betingede regel gælder selvom du ændrer navn på de involverede ark.

Jeg har /topic662.html" rel="nofollow - uploadet et eksempel ...


VH LarsHR

uploads/1946/Formater_baggrund_ved_ændringer_2017-04-03_19-46-51.xlsx" rel="nofollow - Formater_baggrund_ved_ændringer_2017-04-03_19-46-51.xlsx


Besked fra: Husmusen
Posteringsdato: 04.Apr.2017 kl. 08:59
TAK! Det var lige det jeg ledte efter



Print side | Luk vindue