Hej Bjarne,
Jeg har tilladt mig, at kigge på dit blodsukkerprogram, og jeg håber ikke, at du har noget imod, at jeg lige kommer med lidt tilbagemelding.
Jeg synes, at det er et flot stykke arbejde, du har lavet der - ikke midst dokumentationsdelen, som er UOVERTRUFFEN
Lige fra rigelige og korrekte kommentarer i selve kildekoden, til klare beskrivelser og forklaringer i alle kontrol elementerne - selv det, at du beskriver på knapperne, hvad der sker er simpelthen noget vi andre kun kan lære af!
Alt for mange glemmer korrekt dokumentation og det sviger kun til egen mås, når man et års tid senere kan ind og rette i det - flot arbejde der
Personligt synes jeg dog, at selve opbygningen og brugen af dit program er et nummer for omstændigt for mig - så er mit eget, som jeg selv benytter, langt mere enkelt og 'elegant' i sin opbygning
Jeg synes osse, at der mangler et par 'features': Hvad med en middagsmåling, til når man skal lave en dagsprofil? Hvad med langtidsblodsukkeret, hver 3. måned, som man får foretaget hos lægen? Hvad med måling af blodtryk, der kan have direkte indflydelse på blodsukkeret? Der mangler osse angivelse af, hvorvidt blodsukkeret er målt efter måltid, efter motion, efter medicin, samt hvilken insulintype, og sukkersygetype man måles efter?
Men, det er helt klart, at du er fuldstændigt inde på det rigtige, og jeg kan ikke lade være med at være lidt imponeret over det store stykke arbejde, du har foretaget
Jeg tillader mig i hvert fald, at gemme dit regneark, som inspiration - især med hensyn til hele dokumentationsdelen