Kære alle,
Jeg har en udfordring som jeg håber at I kan hjælpe mig med.
Jeg har en tabel med to kolonner og 28 rækker. Rækkerne i den første kolonne indeholder en formel, som henter et stykke tekst fra en anden kolonne.
Rækkerne i den anden kolonne indeholder en LOPSLAG-formel, som returnerer en værdi. Værdierne varierer med et ugenummer, som er angivet i toppen af arket.
Jeg ønsker at sortere de to kolonner efter værdien i den anden kolonne; dvs. med den største værdi øverst. Sorteringen skal foregå pr. automatik, således at når jeg ændrer ugenummeret følger værdierne og dermed tekstfeltet med.
Har I nogle bud på om det kan lade sig gøre - og i så fald hvordan?
Jeg uddyber gerne.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen.
Christopher