Tak, ja det er rigtig at visningen kan formateres.
Næsten uanset, så ser det ud til at være det rigtige tidspunkt, men Excel beregner ikke på visningen af tallet, men snarere på selve serietallet/decimaltallet og det er her det går galt.
Lidt baggrund: jeg sidder og analyserer på nogle dataudtræk (data der er eksporteret som csv og importeres til Excel). Disse udtræk indeholder måske 100.000 - 250.000 rækker og 4-5 kolonner med data. Visningen er derfor mindre vigtig.
I nogle beregninger regner jeg på tidsforskellen.
Hvis jeg eksempelvis regner med 1 døgn (1 døgn / 24 timer = 0,0...), så er Excel meget konsekvent, men hvis tidsforskellen i datasættet og beregningerne ikke er ligeså konsekvent, så er det underordnet om formatteringen til dage/tid umiddelbart viser at det er rigtigt.
Beregningerne fejler.
Jeg har dog læst mig frem til at Excel regner med 15 decimalers nøjagtighed (selvom man kan vise 30 decimaler) og i de førnævnte beregninger ser det ud til at, hvis jeg afrunder til 10 decimaler, så "passer pengene" (=afrund(tid1 - tid2;10)) - allerede ved 11 decimaler er der forskel.
Det kunne dog være, at I skarpe hjerner havde nogle andre forklaringer eller løsninger...