Goddag
Jeg sidder og fumler med at oprette en makro, men det får jeg ikke til at virke. Jeg bruger Excel 2013.
Når man bruger "Indsæt kommentar" og her indsætter en kommentar, kan man bagefter se kommentaren ved at føre musen hen over cellen, hvori kommentaren er indsat.
På samme måde vil jeg gerne kunne indsætte et billede i stedet for en kommentar (hvor billedet vises, når man fører musen hen over cellen), og jeg har fundet ud af, at det kan gøres således:
1. Højreklik på en celle, og vælg "Indsæt kommentar"
2. Højreklik på kommentarboksens ramme (curseren skal blive til et kors)
3. Vælg "Formatér kommentar"
4. Vælg fanebladet "Farver og streger"
5. Vælg boksen "Farve"
6. Vælg "Effekter"
7. Vælg fanebladet billedet
8. Vælg "Vælg billede"
Jeg kunne tænke mig en makro, der udfører ovenstående, men den skal stoppe ved et forudbestemt bibliotek, hvor billederne ligger, således at man vælger det billede, man vil have.
Det går fint med at starte på at optage makroen, men når man stopper efter at have åbnet det pågældende bibliotek, kan man ikke afslutte optagelsen.
Jeg ville blive meget glad, nogen kan forklare mig, hvordan jeg får dette til at virke