Vil starte med at sige tak for en fantastisk hjemmeside. Den har hjulpet mig meget. I dag er jeg dog kommet til korte de fleste steder jeg har ledt efter svar.
Jeg har et datasæt der er sat sammen af 2 datasæt således at der findes cpr numre i 2 kolonner.
Den ene (A) indeholder ca 120000 cpr, den anden ca 5000 (B) . Den med 120000 (A) har cpr numre der kan forekomme mere end 1 gang og indeholder også alle cpr numrene i (B) kolonnen med 5000.
Jeg har brug for at sortere i data således at jeg får det samme CPR i den samme række fra de 2 kolonner. Det kommer nok til at resultere i nogle tomme rækker idet de samme cpr numre kan gå igen i rækken med 120000 (A) - det er helt ok.
Hvis man i samme seance kunne fjerne de CPR der er overflødige fra A ville det være en kæmpe bonus!
Håber jeg har gjort mig nogenlunde forståelig ;-) Og at der er nogen der kan hjælpe.