Hej. Jeg beklager, hvis dette allerede er besvaret andetsteds, men jeg kan i så fald ikke finde det. 😬
Mit problem: et produkt laves og omkostningerne skal dækkes ind. Jeg kender antal kunder, der er tre, og jeg ved, hvad de hver især afregner pr solgt enhed. Jeg kender også deres respektive markedsandele (tænkt eksempel nedenfor) :
Kunde 1: afregner 1 kr pr stk, har en markedsandel på 52%
Kunde 2: afregner 14 kr pr stk, har en markedsandel på 28%
Kunde 3: afregner 20 kr pr stk, har en markedsandel på 20%
Hvis jeg skal have beregnet produktets gennemsnitsafregningsværdi med udgangspunkt i ovenstående stk priser og markedsandele, og jeg ved, den samlede omsætning for break-even er 10.000, hvordan hulen stiller jeg så det op simplest muligt?
Kunde 1 skal dække 52% af omkostningerne (5200kr, 5200 stk)
Kunde 2 skal dække 28% af omkostningerne (2800kr, 200 stk)
Kunde 3 skal dække 20% af omkostningerne (2000kr, 100 stk)
Hvad er gennemsnitspriser pr solgt enhed?
Helst vil jeg stille det op i en (relativt) simpel formel - der er cirka 10.000 produkter) uden manuelle mellemregninger som ovenfor.