Jeg gætter på, at det ikke ligefrem er en masse mere arbejde Allan er allermest på jagt efter, så hvis han skyder mit forslag ned vil der ikke være "bad feelings" fra min side af den grund.
Forslag
Kunne det ikke være hensigtsmæssig med en side for Office 365 brugere?
I mangel af sådan en side forudser jeg, at der vil blive en masse spørgsmål fra folk der besvarer spørgsmål som: Hvilken version af Excel bruger du. Der er flere nye funktioner (Dynamic Arrays) i Office 365 og løsninger der er baseret på disse nye faciliteter vil ikke kunne anvendes i andre versioner - i hvert fald ikke foreløbig (måske fra og med en 2022 version af Excel). Men selv i bedste fald vil der gå mange år før alle har adgang til alt der, der nu findes i Office 365. Et alternativ kunne måske være, at spørgere altid, i forbindelse med et spørgsmål, skulle angive den Excel version de arbejder med, men jeg tvivler på, at det er et realistisk alternativ.
Hvis der kommer en undergruppe mere er der i alt 15. Det forekommer mig at være mange, måske også for mange. Så hvad med at lægge RibbonX - Custom UI, Database og Queries, Pivot og Power Pivot, Diagrammer og Grafer og Formater under Generelt.
Bare en tanke.
Venlig hilsen
Hans K
NB (i denne Corona tid)
Jeg arbejder på et indlæg der er en opfølgning af et indlæg af Bjarnehansen af 09-09-2018 under Off Topic (medlemmer fra Bornholm). Der kom aldrig noget ud af de ellers rigtig spændende tanker der kom frem i denne tråd. Det skyldes formentligt, at de fleste medlemmer er travle erhversfolk eller på anden måde travle folk. Alligevel får jeg lyst til at rejse det spørgsmål, om der ikke kunne være interesse for at tage ideerne i den nævnte tråd op igen, eller måske andre ideer der kunne gøre det muligt, at vi kom til at kende hinanden lidt bedre. Mere fra min hånd senere, medmindre det inden da er skudt ned af andre. Jeg vil i givet fald være parat til at yde en indsats forudsat andre også er det.