Hejsa. Jeg har et problem med Excel, som jeg har tumlet en del med.
Jeg er en ivrig løber, og ynder at sammenligne mine minuttider på forskellige ruter. Når jeg kommer hjem fra en løbetur, indtaster jeg altså således ofte datoen, længden samt minuttiden. F.eks. 30.11.2010 -- 8,00 km -- 3,56. Jeg ønsker at udarbejde et regneark, hvor jeg kan danne mig en graf der for en given distance, kan følge med i min minuttid. Formålet er at kunne se efter et år, at jeg f.ejs. løb 8,00 km d. 1.1.2010 med en minuttid på 3,56 og d. 31.12.2010 løber jeg samme distance med en minuttid på 3,48. Der skal altså således laves en graf for hver "kontrol distance", dvs. en for 5 km., en for 8 km., en for 10 km osv.
Hvis man blot indtaster tiderne som tal, altså f.eks. 3,56 (3 minutter og 56 sekunder), vil grafen jo vise et kæmpe spring til 4,02 (4 minutter og 2 sekunder) selvom den reelle tidsforskel kun er 6 sekunder. Det skyldes jo det faktum, at når man regner med tal, tager den jo også alt imellem 3,60 og 4,00 med, selvom det jo i tidsregning er det samme.
Håber at kunne få lidt hjælp herinde!!
På forhånd tak!
Christian.