Den 3. 12. 2015 skrev jeg her i forummet at, jeg havde behov for hjælp
til en VBA formel.
Desværre var der ingen som svarede tilbage.
Forsøgte derefter i udlandet, og efter kort tid var der en venlig sjæl
som svarede tilbage;
De kunne ikke hjælpe da de ingen løsning kunne finde. Ingen løsning er
jo også et svar.
Havde åbenbart rakt efter månen - troede jeg men;
Det viste sig, at jeg selv havde lavet en formel som kun skulle rettes
til med en anden tæller funktion.
Jeg kopierede formlen ind længere nede i systemet og sørme om jeg ikke
selv havde løst opgaven.
Mit program (Privatregnskab) er nu gennemtestet i alle dens funktioner,
både når det gælder Årsafslutning, måneds eller års udskrivning, gemme på hoveddrev og
USB-drev, budgetlægninger og hensættelser.
Ved årsafslutninger gemmes automatisk først det gl. regnskabsår.
Derefter oprettes automatisk det nye regnskabsår, hvor alle beregninger
også automatisk er blevet overført.
Historie:
Hele programmet er bygget op på den gamle cigarkasse model.
Man havde tidligere (før EDB) en ’Regnskabsbog’ hvori man indførte(i
hånden) alle indtægter og udgifter samt med bemærkninger om hvor beløbene
stammede fra.
Derefter fandt man en stor æske – som regel en cigaræske – hvori man
lagde kuverter med forskellige titler påført eks. Boligudgifter, Husholdning,
forsikringer, kost, diverse med videre.
I disse kuverter hensatte man så de penge som skulle opspares til de
udgifter man på et givet tidspunkt, skal betale sin regning med.
Havde man sparet for meget op kunne der evt. sættes penge i banken, men
hvis der var lagt for lidt i – ja så var man på den, ligesom man er i dag.
Da jeg stort se altid har været en lille smule ”doven” ville jeg gerne bygge
et program, hvor det kun ville være nødvendigt med max 4 oplysninger (læs
indtastninger). Når den første indtastning var udført vil Cursoren ved hjælp af
TAB-funktionen springe hen til det næste felt der må skrives i osv.
1)
Programmet kan anvendes som et simpelt
Budgetprogram med enkelte eller mange beskrivelser.
2) Regnskabsprogram
3) Budget
& Regnskab
4)
Fuldt automatisk regnskab med budget, konto nr.
og hensættelser med videre.
Som sagt - det kan udnyttes helt efter eget ønske.
I programmet er der en meget enkelt brugsanvisning med en klar
anvisning om hvordan programmet bruges.
Allan har tidligere nævnt, at jeg burde lægge programmet op. Den gang var
det efter min mening ikke klart.
Det føler jeg nu det er. Så hvis Allan stadig synes jeg skal uploade
det, så gør jeg det gerne.
Skal lige bemærke og med stor tak, at jeg fra både Allan og Excellent
har fået en fantastisk og uvurderlig hjælp til at gøre programmet brugbart. 