Hej
I forlængelse af at det er blevet dyrt at eksistere, har vi eksporteret en udskrift fra vores bank som indeholder kontobevægelserne 12 måneder baglæns, disse data har vi puttet i en pivot tabel så vi kan se hvad eller rettere hvor vi bruger pengene.
Det giver mig dog lige lidt udfordringer, fordi man kan til og fravælge i pivot tabellen, men at sidde og udvælge hver post er et stort arbejde, derfor ville vi gerne kunne kategorisere ud fra den tekst der står på udskriftet.
Hvis forestiller os at vi har handlet i Kvickly, Netto, ALDI, Rema1000, Lidl altså mange forskellige købmænd og supermarkeder, kunne jeg forestille mig at lave en liste i kolonne D med navnene på diverse supermarkeder.
Herefter påtænker jeg at importere CSV filen fra Banken i Excel f.eks. startende i A1
Fra bankbes udskrift står der f.eks. "Dankort Kvickly syd" altså den kolonne eller det felt der søges i indeholder altså mere tekst end søgeordet der bliver læst i kolonne D
Nu mangler jeg så en formel der kan afprøve alle søgeordene i kolonne D med felterne i kolonne A som indeholder teksten fra banken.
Hvis vi forestiller os at feltet A7 i kolonne A indeholder teksten "Dankort ALDI Nord" vil den blive udvalgt da ALDI jo står i kolonne D, da den blive udvalgt skal den skrive 2 i kolonne B7
når det er kørt igennem har vi kategoriseret købmænd og supermarkeder som kategori "2"
og der vil stå 2 i kolonne B ud for hver gang den møder et match.
herefter kan man jo kategorisere forbrug, el, vand, varme og hvad man ellers har lyst til og således kan pivot tabellen skabe et overblik over hvad vi bruger pengene på.
Håber opgaven er til at forstå og nogen har et bud på en formel der kan gøre det, jeg har forsøgt mig lidt og søgt en del på nettet, men synes ikke at lykkes.
Hvis der allerede findes en god løsning på opgaven kunne jeg også være interesseret i det.
Mvh
Jan R