Print side | Luk vindue

Hjælp til ny kolonne og beregning

Udskrevet fra: Dansk Regneark Forum
Kategori: Hjælp til regneark.
Forum navn: Generelt
Forum beskrivelse: Hjælp til generel daglig brug af programmet Excel
Web-adresse: https://forum.excel-regneark.dk/forum_posts.asp?TID=1202
Udskrevet den: 06.Mar.2025 kl. 10:28


Emne: Hjælp til ny kolonne og beregning
Besked fra: HenrikS
Emne: Hjælp til ny kolonne og beregning
Posteringsdato: 09.Apr.2013 kl. 18:55
Hej jeg mangler lidt hjælp, hvis jeg skal regne evt fra B1 til d1 sammen er det meget nemt, men sætter jeg en ny kollonne ind så regner den fra c1 istedet for, den skal stadigvæk regne fra b1 og til den sidste række. "b1 til E1"
Håber i forstår.



Svar:
Besked fra: excelent
Posteringsdato: 09.Apr.2013 kl. 19:08
prøv :
=SUM(INDIREKTE("B1:D1"))


-------------
Jeg anvender Excel 2016 DK. Hvad anvender DU ? HUSK TILBAGEMELDING !!!


Besked fra: HenrikS
Posteringsdato: 09.Apr.2013 kl. 19:24
Smile Tak for hjælpen,


Besked fra: HenrikS
Posteringsdato: 09.Apr.2013 kl. 19:54
Jeg bruger 2007


Besked fra: HK
Posteringsdato: 10.Apr.2013 kl. 09:37
Jeg er klar over, at du har sagt tak for hjælpen til excelent.
Som jeg læser spørgsmålet så skal referencen længst til højre være relativ, altså, hvis du indsætter en kolonne før kolonne D (for eksempel) så skal der summeres fra B1:E1. Hvis det er korrekt forstået så:

=SUM(INDIREKTE("R1C2:R1C[4]";0))


Besked fra: sorensen
Posteringsdato: 10.Apr.2013 kl. 12:16
Nu er HK allerede ude i at fortolke dit spm, så jeg giver det også et forsøg:

Min fortolkning: Du har de tre kolonner B, C og D, og et eller andet sted (formodentlig i kolonne A eller E) har du en formel, der hedder =SUM(B1:D1). Hvis du indsætter en kolonne mellem B og C kommer den til at hedde kolonne C og de gamle kolonner C og D skifter navn til kolonne D og E. Din formel skifter også automatisk til =SUM(B1:E1). MEN: Hvis du indsætter kolonnen mellem A og B, så kommer din ny kolonne til at hedde B og de gamle kolonner B, C og D skifter navn til C, D og E og din formel skifter automatisk til =SUM(C1:E1), så du får ikke den nye kolonne med i sumformlen.

Løsning iflg min fortolkning:
Hvis du altid skal summere fra kolonne B til og med den kolonne, der oprindeligt hedder D, så kan du bruge: =SUM(INDIREKTE("B"&RÆKKE(B1)):D1). Denne formel kan kopieres nedad. Den vil altid summere fra kolonne B til og med den kolonne, der oprindeligt hed D, du kan altså indsætte kolonner mellem A og B, B og C samt C og D og stadig få den totale sum. Hvis du derimod indsætter en kolonne efter D (f.eks. mellem D og E) kommer den ikke med i summen.

Spændende at høre hvem, der har gættet rigtigt m.h.t. hvad du søger.


Besked fra: HK
Posteringsdato: 10.Apr.2013 kl. 16:47
Det samme gør:

=SUM(INDIREKTE("RC2:RC[4]";0))


Besked fra: Wiseguy
Posteringsdato: 10.Apr.2013 kl. 17:54
Citat: HenrikS HenrikS skrev:

Hej jeg mangler lidt hjælp, hvis jeg skal regne evt fra B1 til d1 sammen er det meget nemt, men sætter jeg en ny kollonne ind så regner den fra c1 istedet for, den skal stadigvæk regne fra b1 og til den sidste række. "b1 til E1"
Håber i forstår.
Hvis det er sammelægning af tal, skal du jo lave koden om, eller kopiere koden fra B1 til D1, ved at markere celle B1, og trække koden til D1.
Koden skulle se sådan ud:
=SUM(B1:D1) 
så for du summen af B1, C1 og D1 i den celle hvor du har summen.
Du kan ungå disse rettelser ved at konvertere hele regnearket til TAL. Gå i menulinien klik formater, klik på celler.........Vælg valuta hvis det er kroner og øre du regner med, ellers vælger du tal.Wink 


-------------
Wiseguy.


Besked fra: excelent
Posteringsdato: 10.Apr.2013 kl. 23:00
Ja som regel kan en opgave løses på flere måder
HK din første summer også evt tal i e1, f1, g1 osv. -det var formentlig ikke hensigten
sorensen's formel kommer vist tættest på den rigtige løsning
 
Man kunne jo også blot navngi celle B1 som fx. celleB1 og så anvende det i formlen:
=SUM(celleB1:D1)
 


-------------
Jeg anvender Excel 2016 DK. Hvad anvender DU ? HUSK TILBAGEMELDING !!!


Besked fra: Wiseguy
Posteringsdato: 11.Apr.2013 kl. 00:24
Jeg ved ikke hvad der gik galt, men jeg var ikke ude på at gå nogen i bedene med deres løsninger til Henrik S.
Jeg tror der skete det at jeg så hans indlæg, og umiddelbart under er der en reklame, så jeg gik i den tro at ingen havde hjulpet, og derfor skrev jeg mit indlæg. Jeg kan jo godt se nu at jeg var nogle timer bag ud med mit svar.LOL Zorry Boys !


-------------
Wiseguy.


Besked fra: HK
Posteringsdato: 11.Apr.2013 kl. 08:23
Jeg beklager mine to indlæg i denne tråd. Beggge to var noget vrøvl.

Hans



Besked fra: excelent
Posteringsdato: 11.Apr.2013 kl. 18:38
No problemo fellow's :-)
 
Jeg skylder måske lige at nævne en lille men meget vigtig detalje :
 
Ved navngivning af celleB1, skal der i Refererer til  stå : =!$B$1
hvor udråbstegnet (!) er en central del af formlen.


-------------
Jeg anvender Excel 2016 DK. Hvad anvender DU ? HUSK TILBAGEMELDING !!!



Print side | Luk vindue