Print side | Luk vindue

Tælle ord i en celle

Udskrevet fra: Dansk Regneark Forum
Kategori: Hjælp til regneark.
Forum navn: Formler
Forum beskrivelse: Hjælp til formler i regneark og/eller brugen af disse.
Web-adresse: https://forum.excel-regneark.dk/forum_posts.asp?TID=2536
Udskrevet den: 03.Dec.2024 kl. 19:00


Emne: Tælle ord i en celle
Besked fra: larsJensen
Emne: Tælle ord i en celle
Posteringsdato: 26.Apr.2016 kl. 12:45
I en række celler har jeg nogle bogstavkombinationer (ord), som jeg ikke kan finde ud af at tælle.
Problemerne opstår, når der er flere kombinationer i en celle.

Eksempel: cellerne A1:A9 med bogstaverne dg fg d a spredt ud over det hele.
Hvordan tæller jeg, hvor mange dg forekommer (eller andre kombinationer), når der er flere kombinationer i én celle???

Jeg må sige at, endnu en gang har internettet ikke kunnet hjælpe! Disapprove



Svar:
Besked fra: Allan
Posteringsdato: 26.Apr.2016 kl. 15:23
Hej Smile
Denne formel tæller antallet af matchende ord eller bogstaver i området A1:A9
I dette eksempel søger formlen efter ordet 'dg'.
Formlen tæller antallet af forekomster, også hvis der skulle være flere hits i samme celle.
 
=SUMPRODUKT(LÆNGDE(A1:A9)-LÆNGDE(UDSKIFT(A1:A9;"dg";"")))
 
Formlen kan iøvrigt findes her: https://www.excel-regneark.dk/?pageIDX=239 - https://www.excel-regneark.dk/?pageIDX=239
 
//Allan


Besked fra: Allan
Posteringsdato: 26.Apr.2016 kl. 19:56
Nu er jeg kommet hjem og må konstatere at formlen ikke virker med ord, men derimod kun med et bogstav. (som jeg i øvrigt også nævner på hjemmesiden)
 
Jeg skal lige tænke lidt :-)
 
//Allan


Besked fra: Allan
Posteringsdato: 26.Apr.2016 kl. 20:12
 
Prøv med denne:
 
=SUM((LÆNGDE(A1:A9)-LÆNGDE(UDSKIFT(A1:A9;"dg";"")))/LÆNGDE("dg"))
 
HUSK: Afslut formlen ved at holde tasterne CTRL og SHIFT nede, mens du trykker en gang på ENTER
Du kan se om du gør det rigtigt, ved at der kommer tuborgklammer omkring { }
Den burde løse din udfordring Smile
 
//Allan


Besked fra: larsJensen
Posteringsdato: 27.Apr.2016 kl. 06:46
Wow, den var jeg aldrig kommet frem til!

Jeg manglede sidste led af ligningen, og i stedet for "udskift" havde jeg "erstat".
Gør de to ord den store forskel i dette tilfælde?

Den virker, så jeg siger mange tak! Clap


Besked fra: Allan
Posteringsdato: 27.Apr.2016 kl. 10:09
Umiddelbart som jeg ser det, vil ERSTAT kræve information om hvor i ordet "dg" står.
Formlen kan sikkert laves med ERSTAT, men jeg ved at UDSKIFT virker lige præcis som den skal i denne forbindelse Smile
 
//Allan


Besked fra: larsJensen
Posteringsdato: 27.Apr.2016 kl. 10:31
Jeg havde glemt et par spørgsmål: Hvorfor skal det hele i tuborgklammer?

Hvad gør 3. led, "/længde("dg"))", i formlen? 
Den har jeg svært ved at forstå...


Besked fra: Allan
Posteringsdato: 27.Apr.2016 kl. 12:36
Formlen kan deles i to.
=SUM((LÆNGDE(A1:A9)-LÆNGDE(UDSKIFT(A1:A9;"dg";"")))/LÆNGDE("dg"))
Første del trækker tekstens længde uden 'dg' fra tekstens oprindelige længde og finder dermed forskellen i tekstlængden med og uden 'dg'.
Sidste del dividerer resultatet med længden på 'dg', i dette tilfælde 2.
 
Array-formler (eller matrixformler) som afsluttes med CTRL+SHIFT+ENTER gør Excel i stand til at gemme elementer i hukommelsen som arrays og derved lave en beregning række for række, kolonne for kolonne eller celle for celle.
En alm formel kan kun behandle et område eller en celle på én gang hvor en matrixformel er en formel, der kan udføre flere beregninger på et eller flere af elementerne i et array og samle det til et samlet resultat.... ikke specielt nemt at forklare...
 
//Allan
 
 



Print side | Luk vindue