Print side | Luk vindue

Excel skal reagere på et bogstav fra celle

Udskrevet fra: Dansk Regneark Forum
Kategori: Hjælp til regneark.
Forum navn: Makro og VBA
Forum beskrivelse: Hjælp til Makroer og VBA-programmering
Web-adresse: https://forum.excel-regneark.dk/forum_posts.asp?TID=280
Udskrevet den: 04.Dec.2024 kl. 20:53


Emne: Excel skal reagere på et bogstav fra celle
Besked fra: tingen
Emne: Excel skal reagere på et bogstav fra celle
Posteringsdato: 10.Mar.2011 kl. 14:09
Hej excel forum

Jeg står med en opgave, som mangler lidt kreativ hjælp fra jer af =)
På mit screenshot her, er cellen G18 fyldt ud med et rødt "S", jeg skal bruge VBA editoren til at få arket til at reagere hver gang der er et "S" i celle-rækken "G", det skal så lave en understreg hele vejen, som på billedet.

Tak

Hilsen tingen





Svar:
Besked fra: Allan
Posteringsdato: 10.Mar.2011 kl. 22:34
Hej tingen,
 
VBA er en mulighed, men i dette tilfælde vil jeg anbefale betinget formatering i stedet.
Se her: /uploads/1/Betinget_Understreg.xlsx - uploads/1/Betinget_Understreg.xlsx
 
Prøv at sætte S'er i G kolonnen inden for rammen.
Kan det løse din udfordring?
 
//Allan


Besked fra: tingen
Posteringsdato: 11.Mar.2011 kl. 08:54
Jo tak det virker fint, men problemet er bare at data'en som kommer ind i cellerne, kommer fra et andet program.
Så jeg skal også opdatere cellerne før det træder i kraft (Har før lavet en macro der klikker "f2, tab".
Men ved ikke om der er en nemmere måde at gøre det på?


Besked fra: Allan
Posteringsdato: 11.Mar.2011 kl. 11:35
Hej igen,
 
OK, så får du en lille kodestump Smile
 
Denne kode 'leder' efter S i kolonne G i området G14:G100
Hvis den støder på et S, laves en tyk sort kant forneden i kolonne G og ud til og med kolonne J
 
Sub Betinget_Understreg()
For Each S In Range("G14:G100").Cells
If S = "S" Then
    With Range("G" & S.Row & ":J" & S.Row).Borders(xlEdgeBottom)
        .LineStyle = xlContinuous
        .ColorIndex = 0
        .TintAndShade = 0
        .Weight = xlMedium
    End With
End If
Next S
End Sub
 
Er det bedre?
Vi kan evt rette den til at fjerne eksisterende streger først.
 
//Allan


Besked fra: tingen
Posteringsdato: 11.Mar.2011 kl. 14:43
Hmm jeg har fået prøvet lidt af nu, og det kommer ikke til at hænge så godt sammen.
Det er nemlig en stor excel rapport med flere ark, og den macro der laver lidt bøvl. Tror problemer ligger i at dataen kommer ind i excel arket FØR macro'erne kører, men det kan ikke komme ind på anden måde pga. det skal være et dynamisk excel ark, som former sig efter hvor meget data der bliver kastet ind :)

- Af en eller anden grund virker 'betinget formatering' ikke, kun hvis man taster "S" manuelt ind.

Hmm ved ikke hvordan man nemmest kan få det lavet på, gennem VBA, eller betinget formatering?




Besked fra: Allan
Posteringsdato: 11.Mar.2011 kl. 14:49
Har du mulighed for at uploade dit ark til forummet?
 
//Allan


Besked fra: tingen
Posteringsdato: 14.Mar.2011 kl. 09:14
http://www.mediafire.com/?rlk2umrkrn33w3k

Jeg har uploaded filen til mediafire, håber det er fint nok :)


Besked fra: Allan
Posteringsdato: 15.Mar.2011 kl. 17:24
Jeg kan godt lave funktionen som reagerer på et S, men det ville være bedst hvis der var data i dit ark så jeg kan se hvorfor den betingede formatering ikke virker uden at du taster i cellen.
 
Har du lidt data du kan fylde i, så S'erne står der?
 
//Allan


Besked fra: tingen
Posteringsdato: 16.Mar.2011 kl. 08:14
uploads/102/Kalenderark.xls - uploads/102/Kalenderark.xls

Sådan her kommer det til at se ud med data i =)
Bare sig til hvis der er mere du skal bruge, glæder mig til at lære lidt hehe





Besked fra: Allan
Posteringsdato: 16.Mar.2011 kl. 13:54
Hej igen,
 
Jeg har lavet dig et eksempel, med betinget formatering.
Kig den lige an, jeg tror denne kan klare din udfordring.
uploads/1/Kalenderark_2.xls - uploads/1/Kalenderark_2.xls
 
//Allan


Besked fra: tingen
Posteringsdato: 16.Mar.2011 kl. 15:27
Mange tak, det virker perfekt nu!

Tak for hjælpen

tingen over and out


Besked fra: Allan
Posteringsdato: 16.Mar.2011 kl. 15:38
Velbekomme tingen, tak for din tilbagemelding.
Læg mærke til at den betingede formatering er baseret på en formel, hvor kolonne er absolut (Med $) og rækker er relativ.
På den måde kan du styre at hele rækken får en understreg og ikke blot cellen med S'et.
 
//Allan


-------------
MVH

Allan
https://www.excel-regneark.dk" rel="nofollow - Excel-regneark.dk - Gratis skabeloner til Excel
Få over 120 ekstra funktioner med Danmarks bedste add-in



Print side | Luk vindue