Print side | Luk vindue

æøå er ufrivilligt udskiftet med andre tegn

Udskrevet fra: Dansk Regneark Forum
Kategori: Hjælp til regneark.
Forum navn: Makro og VBA
Forum beskrivelse: Hjælp til Makroer og VBA-programmering
Web-adresse: https://forum.excel-regneark.dk/forum_posts.asp?TID=3345
Udskrevet den: 23.Nov.2024 kl. 16:19


Emne: æøå er ufrivilligt udskiftet med andre tegn
Besked fra: Hr. Solhøj
Emne: æøå er ufrivilligt udskiftet med andre tegn
Posteringsdato: 26.Jan.2018 kl. 10:30
Hej alle sammen.

Jeg har lavet en række næsten identiske ark til nogle afdelinger, som skal rapportere dagligt arbejde heri. I hver af disse ark kører en del makroer.

Her til morgen kunne jeg konstatere, at makroerne i det ene af arkene ikke fungerede længere (hvorimod de fungerer i den del af de andre ark, som jeg har testet). Da jeg gik ind i rediger makroer kunne jeg konstatere, at æ, ø og å'er var ændret til andre specialtegn, f.eks. 3/4.

Er der nogen er jer der har et bud på, hvordan æ-ø-å kan ændres i makroer, uden at brugerne har gjort noget aktivt herfor? Kan det være, hvis en bruger har et andet systemsprog på deres pc end dansk?

Er der nogen af jer, som har oplevet noget lignende?

... Og er det generelt en dårlig ide, at bruge æ-ø-å i makroer?

Jeg har i mit tidligere virker lavet makroer, som en del brugere har anvendt og har aldrig været ude for dette før. 

På forhånd tak for hjælpen - og god weekend, når I kommer dertil Smile.



Svar:
Besked fra: EXCELGAARD
Posteringsdato: 26.Jan.2018 kl. 11:34
Det er netop højst sandsynligt fordi brugerne benytter et andet system sprog, og derfor også et andet tegnsæt/sprog i VBA.
Du kan jo kontrollere, hvilken font, de benytter i VBE under menuen: Tools -> Options -> Editor Format
(Jeg selv benytter Lucida Console (Western))

Ja, det er generelt en dårlig ide, at benytte nationale tegn i VBA til variabler, kontanter og den slags.

* VBA = Visual Basic for Applications
* VBE = Visual Basic Editor



-------------
Husk, at trykke på [Tak], hvis du kan lide et indlæg.
Husk, at trykke på [Accepteret Svar], hvis du kan bruge et løsningsforslag.


Besked fra: Hr. Solhøj
Posteringsdato: 26.Jan.2018 kl. 13:48
OK, mange tak for hjælpen.

Jeg tror, for at være på den sikre side, at jeg udskifter de ark der er i drift med nye, hvor æøå er skrevet ud af makroerne, således at jeg undgår denne type problemer i fremtiden. Det er måske en dags arbejde, men den kan hurtigt være tjent hjem ved sparede tid til problemløsning fremadrettet og samtidigt sparer jeg mig og brugerne for en masse ulejlighed fremover.

Tak igen og god weekend Smile.


Besked fra: EXCELGAARD
Posteringsdato: 26.Jan.2018 kl. 19:41
Husk, at markere 'Accepteret svar' Thumbs Up


-------------
Husk, at trykke på [Tak], hvis du kan lide et indlæg.
Husk, at trykke på [Accepteret Svar], hvis du kan bruge et løsningsforslag.



Print side | Luk vindue