Hej alle sammen :-)
Jeg har svært ved at finde løsningen på et problem jeg har med min projektmappe. Jeg har brugt timer på forskellige fora og set et hav af videoguides, men jeg kan ikke lure, hvordan jeg skal løse nedenstående problem. Håber I kan hjælpe. :-)
Problem:
Jeg har en projektmappe med mange ark og der bliver løbende tilføjet nye ark. I kolonne A i hvert ark, er der en række tal og jeg er interesseret i at finde det højeste tal fra hvert ark og indsætte det i en oversigt på projektmappens første ark.
Projektmappen bruges til at holde styr på en række klassehold og hvert ark indeholder oplysninger om deltagerne på det enkelte klassehold. Kolonne A viser altså deltagernes nummer. Mit mål er at have et ark, der viser en samlet oversigt over antallet af deltagere på alle hold.
Jeg kan jo gøre det manuelt, hvor jeg bare bruger MAX formlen og vælger kolonne A i hvert enkelt ark. Men da der løbende bliver tilføjet nye ark (hold), kunne jeg godt tænke mig, at det første ark i projektmappen (indeks-arket kan man vel kalde det), automatisk opdateres, så den viser alle ark + det højeste tal fra kolonne A i det ark.
Håber det giver mening. :-)
Mange hilsner, Søren