Hej forum.
Jeg har læst lidt herinde og kunne ikke rigtig finde noget. Hvis der allerede ligger en anden tråd med dette emne så sig endelig til :)
Jeg er ved at lave en slags menu for at lege lidt med Excel (jeg har en gammel version. Men har open office hvis det er bedre). I den første kolonne (B) er der nogle forskellige retter og drikkevarer at vælge imellem. I anden kolonne (C) står prisen på retten, i tredje kolonne (D) så står antallet man vil have og i den fjerde kolonne (E) står den samlede pris for den enkelte ret som man har bestilt (har man bestilt to af en ret der koster 20 kr. så står der 40 kroner). Nu vil jeg gerne vide om det er muligt at få en formel som kan samle alle de ting man har bestilt, skrive det i et felt (eller fordelt over flere), og så skrive den samlede pris ved siden af. Er det muligt?
Og hvis det er muligt kan man så også flytte bestillingen i et andet ark, nulstille det første ark og så når der kommer en ny bestilling så bliver den skrevet under den første i ark to? Sådan at man kan få alle de bestillinger der er blevet lavet i løbet af dagen og så regne totalen ud bagefter?
Mvh Tobias P
PS. Hvis jeg virker lidt langsom i vendingen så er det fordi jeg kun er 13. Men jeg skal nok kæmpe for at forstå det :)
På forhånd tak