Hej Forum
Jeg sidder med et større datasæt, som jeg skal analysere på, men jeg har søgt på google og youtube uden at finde svar, så nu prøver jeg her.
Jeg skal ud fra en masse projekter, som jeg har start og slutdatoer på hver især, finde ud af hvilke specifikke år de hver har været i gang. fx projekt 1, 14.1.2016-1.7.2019. Her skal jeg vide at det har været i gang i 2016, 2017, 2018, 2019.
Det vil jeg gerne have for alle projekter, da jeg vil finde ud af udviklingen i antal projekter, som har været i gang hvert år over en årrække.
Jeg forestillede mig, at jeg kunne markere de pågældende kolonner/data i arket og lave en pivot, men der får jeg bare specifikke start og slutdatoer og ikke antal per år.
Jeg skal også analysere på nogle andre parametre, så måske kommer jeg til at stille flere spørgsmål herinde.